Mød Crash!

I LeadIT er vi meget stolte af vores prisvindende serie af sikkerhedsfilm til LM Wind Power. I 2020 vandt serien en guldpris ved verdens største filmfestival med speciale i film bæredygtighed om grøn energi.

Seriens hoved”person” Crash syntes jobbet hos bilindustrien blev for farligt og er nu blevet ansat i vindindustrien hos LM Wind Power.
Crash er en meget disciplineret medarbejder, og han gør præcis, hvad han får besked på ofte uden at tænke nærmere over det, hvilket betyder, at han kan komme galt afsted.

Formålet med kampagnen er at gøre sikkerhed til noget alle medarbejdere vil i stedet for noget alle skal.
Hver gang man ser Crash, skal man mindes om både at tænke på sin egen sikkerhed men også sine kollegaers sikkerhed i alle situationer.

Hvert uheld er et uheld for meget, og rigtige uheld går udover rigtige mennesker.
Crash kan som en dukke altid blive repareret og være klar igen i morgen.